{"id":178,"date":"2018-04-18T13:44:04","date_gmt":"2018-04-18T13:44:04","guid":{"rendered":"https:\/\/kajeroedgaard.wordpress.com\/?page_id=178"},"modified":"2018-04-18T13:44:04","modified_gmt":"2018-04-18T13:44:04","slug":"historien-om-kajeroed","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kajeroedgaard.dk\/?page_id=178","title":{"rendered":"Historien om Kajer\u00f8d"},"content":{"rendered":"\n\n\n
(Uddrag af artikel fra Frederiksborg Amts Historiske Samfund: \u201cLandboliv – Nordsj\u00e6lland gennem 2000 \u00e5r.\u201d 1988 – Sammenklippet af Hanne Mikkelsen.)<\/p>\n

Kajer\u00f8d – Hvad er det
\nAf Hanne Mikkelsen og Tormod Hessel<\/p>\n

Indledning.<\/p>\n

Kajer\u00f8d fremtr\u00e6der i dag som en del af Birker\u00f8d. Mange undrer sig over, at Birker\u00f8ds nordvestlige del hedder Kajer\u00f8d. Ja, mange er vel d\u00e5rlig klar over, hvad Kajer\u00f8d er, eller hvor meget af kommunen navnet omfatter. Sigtet med denne artikel er dels at vide, hvad Kajer\u00f8d \u201coprindelig\u201d har v\u00e6ret og dels at redeg\u00f8re for hvordan, hvorn\u00e5r og hvorfor Kajer\u00f8d er blevet det, den er i dag.<\/p>\n

Endelig skal det fremh\u00e6ves, hvad der stadig er at finde fra det gamle Kajer\u00f8d.<\/p>\n

Kajer\u00f8d i 1980’erne.<\/p>\n

Som n\u00e6vnt virker Kajer\u00f8d som en del af Birker\u00f8d. Der er ingen umiddelbar synlig gr\u00e6nse mellem det, der hedder Birker\u00f8d, og det, der hedder Kajer\u00f8d. Kajer\u00f8d kunne for s\u00e5 vidt blot v\u00e6re en del af de parcelhuskvarterer, der efterh\u00e5nden er vokset op uden om den gamle Birker\u00f8d landsby.<\/p>\n

Men ser vi p\u00e5 sk\u00f8der og matrikelkort, viser det sig, at Kajer\u00f8d er en by med et selvst\u00e6ndigt matrikelnummersystem. P\u00e5 kortet fra 1978 er Kajer\u00f8ds gr\u00e6nser trukket op ud fra matrikelnumrene.<\/p>\n

Omtrent hele vestgr\u00e6nsen f\u00f8lger Fuglesangsrenden fra Pileg\u00e5rdsparken og ud til Sj\u00e6ls\u00f8, som afgr\u00e6nser omr\u00e5det mod nord. Mod \u00f8st f\u00f8lger gr\u00e6nsen Langedamsdalen, hvorimod der mod syd og syd\u00f8st ikke findes nogen naturlige gr\u00e6nser i terr\u00e6net. Og det er ogs\u00e5 netop her, de to byer er vokset sammen. Men p\u00e5 kortet kan det ses, at gr\u00e6nsen n\u00e6sten n\u00e5r ned til Birker\u00f8d s\u00f8 og ud til industrikvarteret omkring Bregner\u00f8dvej. G\u00e5r man en tur rundt i Kajer\u00f8d og ser p\u00e5 bebyggelsens art og alder, viser det sig, at langt den overvejende del er boligkvarterer, og at de alderm\u00e6ssigt str\u00e6kker sig fra omkring 1800 til 1988.<\/p>\n

Den \u00e6ldste del findes lige syd for Kongevejen omkring krydset Kajer\u00f8dvej-Trenk\u00e6rvang-Kajer\u00f8dgade. Her ligger nogle gamle g\u00e5rde – eller dele heraf – og 5 mindre str\u00e5t\u00e6kte ejendomme; og tilsammen fremtr\u00e6der det som et landsbymilj\u00f8.<\/p>\n

Desuden ligger der nord for Kongevejen to g\u00e5rde og umiddelbart syd for jernbanen ligeledes et par ejendomme fra forrige \u00e5rhundrede. Kvarterer fra f\u00f8rste tredjedel af 1900-tallet findes omkring Bakkevej, Odinsvej, Thorsvej og Kildeh\u00f8jvej og lige nord for jernbanen omkring Tornevangsvej, Ludvig Jensens Vej og Peter Mathiasens Vej. Ligeledes findes bebyggelse fra denne periode i \u201csnippen\u201d ned mod Birker\u00f8d s\u00f8.<\/p>\n

I 40’erne og 50’erne har udbygningen af Kajer\u00f8d rigtig taget fart. Resten af Kajer\u00f8d \u00f8st for linien Gr\u00f8ndalsvej – Soldraget og den sidste udbygning syd for Kongevejen i trekanten mellem Kongevejen, Birker\u00f8dgr\u00e6nsen og Vestervang er fra denne periode.<\/p>\n

Hertil kommer s\u00e5 nogle mindre bebyggelser rundt om. De store parcelhusomr\u00e5der Pileg\u00e5rdsparken, Carinaparken og Stenl\u00f8kken – omr\u00e5det og bebyggelsen omkring Birker\u00f8d Parkvej og Bregner\u00f8dvej er kommet til i l\u00f8bet af de sidste 30 \u00e5r. Foruden boligomr\u00e5derne findes der i Kajer\u00f8d nogle offentlige institutioner, et par sm\u00e5 butikscentre og lidt liberalt erhverv. En del st\u00f8rre og mindre gr\u00f8nne omr\u00e5der og natur reservater str\u00e6kker sig rundt om boligkvartererne. De st\u00f8rste af disse omr\u00e5der er de fredede arealer ned til Sj\u00e6ls\u00f8 og langs Fuglesangsrenden.<\/p>\n

Landsbyen Kajer\u00f8d.<\/p>\n

For mindre end en menneskealder siden tegnede den gamle landsby, Kajer\u00f8d, sig klart i landskabet: 6 g\u00e5rde og nogle sm\u00e5huse omkring et gadek\u00e6r. Og uden om l\u00e5 det \u00e5bne land med landsbyens agre og enge og udflytterg\u00e5rde. Men hvor gammel er s\u00e5 denne landsby\u00f8 At her har boet mennesker allerede i stenalderen, kan vi se af en amtsbeskrivelse fra 1754, hvori det hedder: \u201cP\u00e5 Kajer\u00f8ds mark ungef\u00e6r 150 skridt fra byen findes en grav, hvorp\u00e5 der ligger en stor sten, som hviler p\u00e5 en hoben andre sten. Graven er 18 alen lang, 9 alen bred og 2 alen h\u00f8j og vender mod \u00f8st og vest.\u201d<\/p>\n

Men der skulle g\u00e5 mange tusinde \u00e5r fra stenalderfolkene strejfede rundt i skovene omkring Sj\u00e6ls\u00f8 til rydningerne p\u00e5begyndtes med fast bos\u00e6ttelse for \u00f8je.<\/p>\n

Videnskabernes Selskabs kort fra 1768 viser, at de landsbyer, som ligger umiddelbart \u00f8st og vest for Sj\u00e6ls\u00f8, er opst\u00e5et som rydninger i et stort og ellers sammenh\u00e6ngende skovlandskab. De fleste af disse byer har endelsen -r\u00f8d, hvad der netop udtrykker, at der er en rydning.<\/p>\n

Pr\u00e6cis hvorn\u00e5r disse rydninger er p\u00e5begyndt, vides ikke. Men i f\u00f8lge sprogforskerne opstod \u201cr\u00f8d\u201d-navnene i perioden fra \u00e5r 1000 – 1300.<\/p>\n

I 1300-tallet ved vi med sikkerhed, at Kajer\u00f8d har eksisteret. Byen n\u00e6vnes nemlig -sammen med andre byer – i en jordebog fra 1370, som var Roskilde-bisbens jordbesiddelser. Det meste af H\u00f8rsholm amt – herunder Kajer\u00f8d – tilh\u00f8rte dengang kirken, der indtil reformationen i 1536 havde store jordbesiddelser.<\/p>\n

Denne jordebog er den \u00e6ldste kendte kilde, hvori navnet \u201cKajer\u00f8d\u201d forekommer. Det staves her \u201cKatheruth\u201d. Sprogforskere mener, at f\u00f8rste del af ordet kommer af det oldnordiske \u201ckot\u201d. Afledninger heraf findes b\u00e5de i engelsk, tysk, svensk og s\u00f8nderjysk og betyder bondehytte, indelukke, kv\u00e6gstald og husmandshus.<\/p>\n

Der er ogs\u00e5 mulighed for, at der i den f\u00f8rste del af ordet ligger et mandsnavn. Men begge forklaringer tyder p\u00e5, at Kajer\u00f8d er startet som en lille rydning foretaget af en enkelt person\/familie.<\/p>\n

Fra reformationen kommer hele Birker\u00f8d sogn – og dermed og s\u00e5 Kajer\u00f8d – til at h\u00f8re under H\u00f8rsholm gods; og byens liv og sk\u00e6bne bliver n\u00e6rt knyttet hertil i op mod 300 \u00e5r.<\/p>\n

Det eneste Kajer\u00f8d rent administrtivt havde med Birker\u00f8d at g\u00f8re indtil 1841 var, at byen h\u00f8rte under Birker\u00f8d sogn, alts\u00e5 var underlagt Birker\u00f8d i gejstlig henseende.<\/p>\n

Fra 1841, da der kom kommunalt selvstyre, fik landsbyerne under Birker\u00f8d sogn f\u00e6lles sogneforstanderskab (svarer til senere sogner\u00e5d og byr\u00e5d). De indgik herved det f\u00e6llesskab i styret, som forenede landsbyerne (Birker\u00f8d, Kajer\u00f8d, Bistrup, Skovr\u00f8d, Ravnsn\u00e6s, Ister\u00f8d, H\u00f8sterk\u00f8b, Sandbjerg og Ubber\u00f8d) under Birker\u00f8d kommune.<\/p>\n

Det blev n\u00e6vnt, at f\u00f8rste gang vis st\u00f8der p\u00e5 navnet Kajer\u00f8d, er i en jordebog fra 1300-tallet. Men fra 1600-tallet og fremefter findes kildemateriale, som fort\u00e6ller mere om Kajer\u00f8d og dens indbyggere.<\/p>\n

Og det viser sig, at denne landsby bogstavelig talt ikke har \u00e6ndret sig fra 1600-tallet og til langt op i vores \u00e5rhundrede hvad ang\u00e5r strukturen g\u00e5rdenes og husenes antal og placering i forhold til hinanden i selve landsbykernen. Ved en beskrivelse af denne kan vi derfor v\u00e6lge et hvilket som helst kort over byen inden for denne periode.<\/p>\n

Derimod er der sket \u00e6ndringer i landskabet udenom. Og det er ikke mindst landboreformerne, der har v\u00e6ret bestemmende for disse \u00e6ndringer. Et udsnit af matrikelkortet fra 1812 viser et tydeligt billede af landsbykernen.<\/p>\n

Kajer\u00f8d landsby 1812 med matr. nr.<\/p>\n

g\u00e5rd nr. 1 Udflytterg\u00e5rd
\ng\u00e5rd nr. 2 Gr\u00f8ndal
\ng\u00e5rd nr. 3 Mincheg\u00e5rden
\ng\u00e5rd nr. 4 Axelhus
\ng\u00e5rd nr. 5 L\u00f8bjergg\u00e5rd
\ng\u00e5rd nr. 6 Kajer\u00f8dg\u00e5rd
\ng\u00e5rd nr. 11 Rendeb\u00e6kg\u00e5rd<\/p>\n

Den er beliggende umiddelbart syd for Kongevejen med et par forbindelsesveje ud til denne. Centralt i byen har vi forten (central byplads i landsby) med et stort gadek\u00e6r, hvorom g\u00e5rde og huse samler sig. Der er 6 g\u00e5rde (matr. nr. 11b har v\u00e6ret en g\u00e5rd og blev det igen kort efter) og nogle sm\u00e5huse ind imellem. Det ses, at matr. nr. 4 og 6 er en dobbeltg\u00e5rd.<\/p>\n

De meste af landsbyens jord har h\u00f8rt til de 6 g\u00e5rde. Og det er de 6 g\u00e5rdm\u00e6nd, der p\u00e5 godt og ondt har b\u00e5ret landsbyen igennem de 400 \u00e5r eller mere, indtil udstykningen begyndte at tage fart, og landsbysamfundet gik i opl\u00f8sning. At det ikke altid har v\u00e6ret lige let, viser historien tydeligt.<\/p>\n

Tiden f\u00f8r landboreformerne<\/p>\n

Livet som f\u00e6stebonde<\/p>\n

At Kajer\u00f8d h\u00f8rte under H\u00f8rsholm gods bet\u00f8d, at g\u00e5rdene og deres jorder tilh\u00f8rte godsets ejer, mens beboerne kun havde dem i f\u00e6ste – alts\u00e5 lejede dem.<\/p>\n

Et f\u00e6ste indebar andre pligter end betaling af landgilde og skatter. Foruden at dyrke og forbedre den f\u00e6stede jord skulle bonden forrette hoveri og rejser og i det hele taget v\u00e6re sit h\u00f8je herskab lydig.<\/p>\n

Hoveri var gratis arbejdsydelser for godsets ejer. Og det kunne udvides efter behov.<\/p>\n

Formelt blev hoveriet afskaffet p\u00e5 H\u00f8rsholm gods i midten af 1700-tallet, men reelt fortsatte og forst\u00e6rkedes det i mange \u00e5r. F\u00f8rst i 1838 kom der en bestemmelse om hoveriafl\u00f8sning ved fri overenskomst. Og i 1850 kom den forordning, der f\u00f8rte til afvikling af hoveriet.<\/p>\n

F\u00e6llesskabet<\/p>\n

De gamle dyrkningsmetoder, som anvendtes indtil udskiftningen, var med til at g\u00f8re livet besv\u00e6rligt for bonden.<\/p>\n

Den upraktiske opdeling af jorden kan ses p\u00e5 kortet fra 1777, der viser Kajer\u00f8d f\u00f8r udskiftningen.<\/p>\n

Som andre landsbyer havde Kajer\u00f8d sin jord delt op i vange. P\u00e5 skift l\u00e5 s\u00e5 en af vangene hen som gr\u00e6smark – den s\u00e5kaldte f\u00e6lled – mens der dyrkedes rug og byg p\u00e5 de to andre. Al jord kom p\u00e5 den m\u00e5de til at hvile hvert tredje \u00e5r, for at den ikke skulle blive helt udpint. Denne opdeling kaldes trevangsbrug. Kajer\u00f8ds tre vange hed Birker\u00f8dvang, N\u00f8rrevang og Fuglesangsvang. Birker\u00f8dvang l\u00e5 syd og \u00f8st for byen og gr\u00e6nsede op til Birker\u00f8d. N\u00f8rrevang l\u00e5 nord\u00f8st for byen og gr\u00e6nsede op til Langedam og Eskemoseg\u00e5rd. Og Fuglesangsvang l\u00e5 nord og vest for byen og gr\u00e6nsede op til Luser\u00f8d og H\u00f8velte i Bloustr\u00f8d sogn. Som kortet viser, var hver af vangene delt op i mindre jordstykker. De kaldes \u00e5se, og de var igen delt op i mange sm\u00e5 agerstrimler. Hver af de 6 Kajer\u00f8db\u00f8nder havde en eller flere agerstrimler i hver \u00e5s alt efter hvor mange tdr. hartkorn, der h\u00f8rte til den enkelte g\u00e5rd.<\/p>\n

Gr\u00f8ndal har sandsynligvis haft op imod 100 sm\u00e5 strimler, han skulle dyrke.<\/p>\n

De 6 b\u00f8nder var n\u00f8dt til at v\u00e6re enige om, hvorn\u00e5r de skulle i gang med de forskellige slags arbejder, og hvad der skulle dyrkes p\u00e5 de forskellige vange. Hele denne jordopdeling med tilsvarende afh\u00e6ngighed i livsform kaldes f\u00e6llesskabet. Det var ikke altid let at blive enige. Og man st\u00f8der p\u00e5 udtryk som \u201cdet onde f\u00e6llesskab\u201d. Fordelen ved den n\u00e6vnte opdeling af jorden var, at der til hver g\u00e5rd kunne blive en rimelig fordeling af god og \u201cond\u201d jord.<\/p>\n

Kajer\u00f8d overdrev l\u00e5 ude i det sydvestlige hj\u00f8rne – det der i dag er omr\u00e5det omkring Tornevangsvej og Pileg\u00e5rdsparken. Det var store gr\u00e6sgange i et kuperet terr\u00e6n omkranset af lavere bevoksning.<\/p>\n

Kortet 1777 viser, at der mellem Birker\u00f8dvang og Fuglesangsvang str\u00e6kker sig et smalt stykke jord fra byen og mod sydvest ud til overdrevet. Det kaldes gyden og var afgr\u00e6nset med risg\u00e6rder fra de to n\u00e6vnte vange. Ad denne f\u00e6gyde, som omtrent fulgte det, vi i dag kalder Manenvej, har Kajer\u00f8ds b\u00f8nder drevet deres kv\u00e6g til gr\u00e6sning p\u00e5 overdrevet.<\/p>\n

I bevoksningen herude hentede de ogs\u00e5 kvas og br\u00e6nde til deres forbrug af \u201cildebrand\u201d og til risg\u00e6rder.<\/p>\n

Kajer\u00f8d f\u00f8r udskiftningen i 1777. \u00c5sene ses p\u00e5 kortet som sm\u00e5 firkanter.<\/p>\n

Landbo-reformerne og tiden derefter.<\/p>\n

Arvef\u00e6ste<\/p>\n

Landbo-reformerne kom til at f\u00e5 stor indflydelse p\u00e5 landsbyerne og for den danske landmand.<\/p>\n

H\u00f8rsholm gods fik den f\u00f8rste af reformerne allerede i 1761, idet b\u00f8nderne dete \u00e5r fik arvef\u00e6ste, hvilket i prksis svarede til, at de blev selvejere.<\/p>\n

Udskiftningen.<\/p>\n

En anden fornyelse af afg\u00f8rende betydning var udskiftningen som for Kajer\u00f8ds vedkommende fandt sted i 1777.<\/p>\n

Udskiftningen bestod i, at hver lodsejers jord blev samlet p\u00e5 f\u00e5 st\u00f8rre lodder, s\u00e5ledes at en rationel dyrkning kunne opn\u00e5s for hver enkelt landmand, og s\u00e5ledes at han pr\u00e6cist vidste hvilke omr\u00e5der, der h\u00f8rte til hans g\u00e5rd.<\/p>\n

For at en s\u00e5dan fordeling kunne blive praktisk mulig og rimelig, m\u00e5tte der foretages en n\u00f8jagtig opm\u00e5ling og vurdering af jorden. Resultaterne heraf blev nedskrevet i matrikelb\u00f8ger og indtegnet p\u00e5 kort.<\/p>\n

Det var frivilligt, om en bonde ville have udskiftet sin jord. Men var der blot en, der \u00f8nskede det, skulle en samlet plan for hele udskiftningen l\u00e6gges og opm\u00e5ling og vurdering finde sted. Ogs\u00e5 de b\u00f8nder, som ikke \u00f8nskede ders jord udskiftet, m\u00e5tte v\u00e6re med til at b\u00e6re udgifterne for dette arbejde.<\/p>\n

Det har v\u00e6ret meget forskelligt fra landsby til landsby, hvor stor villigheden og enigheden var.<\/p>\n

Kajer\u00f8db\u00f8nderne har v\u00e6ret helt enige i 1777, hvor de selv sendte en ans\u00f8gning til amtmanden: \u201cDa vi 6 fattige b\u00f8nder i Kajer\u00f8d er beg\u00e6rende vore jorder og f\u00e6llesskabet m\u00e5tte – ligesom andre vore naboer i amtet er skete – deles s\u00e5 enhver af os kunne f\u00e5 sine agerjorder og enge samlet p\u00e5 et sted ved en fri landm\u00e5ler\u201d.<\/p>\n

Den fordeling af jorden med tilh\u00f8rende matrikulering, som de 6 b\u00f8nder i Kajer\u00f8d blev enige om dengang i 1777 med hver g\u00e5rds hovedlod str\u00e5lende ud fra g\u00e5rden i et smalt stykke helt ned til Sj\u00e6ls\u00f8, kan vi genfinde p\u00e5 matrikelkortet af i dag. Den manglende erfaring ved den tidlige udskiftning af Kajer\u00f8d medf\u00f8rte, at udskiftning i teknisk henseende blev meget d\u00e5rlig og opm\u00e5lingerne un\u00f8jagtige. De fleste af lodderne var uforholdsm\u00e6ssigt lange og smalle, s\u00e5dan at Kajer\u00f8db\u00f8nderne fik et par km fra deres g\u00e5rde og ud til den yderste del af lodderne.<\/p>\n

Matrikelkortet fra 1812 viser udskiftningen i Kajer\u00f8d.<\/p>\n

Da selveje og udskiftning bet\u00f8d v\u00e6sentlig mere rationel drift af hovedlodderne og forbedrede dyrkningsmetoder, blev g\u00e5rdenes afkastingsevne endda s\u00e5 stor, at flere af ejerne kunne dele deres jorder med s\u00f8nner eller sl\u00e6gtningen og bygge udflytterg\u00e5rde til dem. Fra matr.nr. 6 (Kajer\u00f8dg\u00e5rd) stammer Stenh\u00f8jg\u00e5rd mellem Kongevejen og Sj\u00e6ls\u00f8.<\/p>\n

Pileg\u00e5rden lige syd for jernbanen bygges p\u00e5 matr.nr. 5’s (L\u00f8bjergg\u00e5rd) jord. Og Lindeh\u00f8jg\u00e5rd nord for Kongevejen flyttede ud fra nr. 4 (Axelhus) som imidlertid kun beholdt en have omkring bygningerne og alts\u00e5 opgav sit landbrug.<\/p>\n

Brandtaksationernes bygningsbeskrivelser af Kajer\u00f8dg\u00e5rde viser en betydelig forbedring af bygningerne og udvidelse af det bebyggede areal op gennem det 19. \u00e5rhundrede.<\/p>\n

Befolkningsudviklingen.<\/p>\n

Som det fremg\u00e5r af det foreg\u00e5ende, er det is\u00e6r gennem de 6 b\u00f8nder og deres g\u00e5rde, at landbo-reformerne er blevet synliggjort i Kajer\u00f8d. Men byen havde ogs\u00e5 andre befolkningsgrupper. I 17878 viser folket\u00e6llingslisten, at der i alt boede 17 familier. Foruden de 6 b\u00f8nderfamilier var der 9 fattige daglejerfamilier, som levede af at hj\u00e6lpe til p\u00e5 g\u00e5rdene; nogle af dem har ogs\u00e5 m\u00e5ttet spinde og flette kurve for at opretholde livet. Disse familier har boet i huse uden meget jord til. Desuden boede der en v\u00e6ver, som havde et stykke jord.<\/p>\n

Endelig var der et almisselem, som blev fors\u00f8rget af det offentlige. Sammenligner vi denne opg\u00f8relse fra 1787 med tal fra 1680 og 1845, kan vi se, at Kajer\u00f8d befolkningsm\u00e6ssigt har udviklet sig meget langsomt: I 1680 boede der 10 familier og i 1845 18 familier.<\/p>\n

Kajer\u00f8d i 1900-tallet.<\/p>\n

Som n\u00e6vnt tidligere er Kajer\u00f8d stadig i begyndelsen af 1900-tallet et lille landsbysamfund med landbruget som det erhverv, der pr\u00e6ger omr\u00e5det. Det g\u00e6lder ikke blot landskabsog byggestrukturen, men ogs\u00e5 livsformen.<\/p>\n

Dog anes de nye tider med landsbysamfundets overgang til bysamfund, vi ser i dag. Ud fra fotografier og erindringer, som netop fra denne periode supplerer de officielle kort og dokumenter, f\u00e5r vi et godt indblik i dette tidehverv.<\/p>\n

Kort fra 1914, der viser de f\u00f8rste udstykninger til villagrunde.<\/p>\n

Ved \u00e5rhundredeskiftet var der foruden de 13 g\u00e5rdmandsfamilier ca. 40 husstande i Kajer\u00f8d. De fleste boede i og omkring landsbykernen. Men ogs\u00e5 i yderomr\u00e5derne er der kommet lidt spredt bebyggelse. Det er karakteristisk, at der fra store jordlodder er blevet frasolgt enkelte mindre grunde til bebyggelse.<\/p>\n

Men i 1907 kom den f\u00f8rste store udstykning i Kajer\u00f8d: Omr\u00e5det omkring Bakkevej og Kongevejen.<\/p>\n

Det var en udstykning fra matr.nr. 1, som allerede i begyndelsen af 1800-tallet var blevet solgt til en Birker\u00f8dborger, der sammenlagde jorden med sin egen ejendom. Derfor fik denne udstykning ikke den store betydning for livet i Kajer\u00f8d. Men sammenvoksningen med Birker\u00f8d var i gang.<\/p>\n

Vejnettet.<\/p>\n

I begyndelsen af 1900-tallet var vejnettet i Kajer\u00f8d ikke meget anderledes, end det havde v\u00e6ret de sidste 100 \u00e5r. De \u00e6ldste af vejene, som samtidig var de eneste rigtige k\u00f8reveje, var Kongevejen, Bregner\u00f8dvej og Kajer\u00f8dgade, der forbandt landsbyen med Kongevejen.<\/p>\n

Efter at jorden var blevet udskiftet og udflyterg\u00e5rdene var kommet til, var der opst\u00e5et et nyt vejnet som frobindelse fra landsbyen til udflytterg\u00e5rden og til fjerntliggende jordlodder. Men disse veje var ikke meget andet end hjulspor.<\/p>\n

En \u00e6ldre dame, som i 1930’erne var husmor p\u00e5 en af Kajer\u00f8ds g\u00e5rde, fort\u00e6ller: \u201cKajer\u00f8d var dengang et landsbysamfund, og alles jorder endte med en lille bitte bid ned mod Sj\u00e6ls\u00f8. Og denne lille bid fremg\u00e5r s\u00e5 sjovt af kortet, ligesom den altid figurerede p\u00e5 vores selvangivelse. Der havde man s\u00e5 ungkreaturerne; og skulle man derned, var det hen over markerne eller ad sjaskede stier. Vores lod var nogenlunde der, hvor \u201cSolskr\u00e6nten\u201d ligger\u201d. (I dag Grundejerforeningen Kajer\u00f8dg\u00e5rds jordlod ved Sj\u00e6ls\u00f8)<\/p>\n

Foruden hjulsporene var der opst\u00e5et trampede stier, hvor folk sk\u00f8d genvej. Den direkte forbindelse mellem de to landsbyer, Kajer\u00f8d og Birker\u00f8d, var langt op i 1900-tallet ikke andet end en sti over markerne. Kirkestien kaldtes den, fordei det var ad denne, folk sk\u00f8d genvej til kirke i stedet for at vandre omvejen ad Kongevejen.<\/p>\n

B\u00f8rnene syntes, at de bev\u00e6gede sig i en helt anden verden, n\u00e5r de gik ad Kirkestien med det h\u00f8je korn p\u00e5 hver side. P\u00e5 et maleri fra slutningen af det 19. \u00e5rhundrede har landskabsmaleren, J.U.Bredsdorff, gengivet, hvor lille et barn kunne f\u00f8le sig, n\u00e5r det gik ad den smalle Kirkesti tv\u00e6rs gennem kornmarken. Og mange har fortalt om den sp\u00e6nding og angst, der kunne overv\u00e6lde dem i det uoverskuelige landskab.<\/p>\n

En mand fort\u00e6ller, at han som dreng var p\u00e5 i skole ad Kirkestien gennem den h\u00f8je rugmark og der m\u00f8dte sognefogeden. Den venlige mand fortalte ham, at \u201crugen dr\u00e6er\u201d. Men drengen, der i forvejen f\u00f8lte sig utryg, troede det var noget farligt og l\u00f8b hjem igen, s\u00e5 hurtigt han kunne.<\/p>\n

J.U.Bredsdoff\u2019s maleri af Kirkestien mellem Kajer\u00f8d og Birker\u00f8d fra 1884.<\/p>\n

Ogs\u00e5 turen til stationen var vanskelig for Kajer\u00f8dboerne. Enten m\u00e5tte de ad en jordvej (Manenvej) ned til jernbanen og dern\u00e6st ad en saml sti p\u00e5 jordvolden langs banen. Som en \u00e6ldre dame skriver i sine erindringer: \u201c\u00c6ldre damer og tanter kunne ikke klare den tur\u201d. Eller ogs\u00e5 m\u00e5tte de op ad Kongevejen, og op gennem Birker\u00f8d og endelig ad Stationsvej til stationen.<\/p>\n

Men folk havde dengang nok en anden holdning til det at f\u00e6rdes fra det ene sted til det andet. Det tog tid og var en del af livet. En g\u00e5rdmandsenke har fortalt: \u201cN\u00e5r yngre mennesker kom p\u00e5 bes\u00f8g, yndede de at st\u00e5 af toget i Holte og s\u00e5 tage en god spadseretur gennem Vaserne og Birker\u00f8d til Kajer\u00f8d. S\u00e5 kunne de om eftermiddagen g\u00e5 ned til g\u00e5rdens engarealer ved Sj\u00e6ls\u00f8 og nyde naturen der, for s\u00e5 om aftenen at samles hjemme p\u00e5 g\u00e5rden ved kaminilden til the og stegte \u00e6bler\u201d.<\/p>\n

Allerede i 1864 var jernbanen kommet til Birker\u00f8d. Men Kajer\u00f8d blev ikke som Birker\u00f8d en stationsby med togpendlere. Omkring 1930 var der kun en person, som hver dag tog toget ind til byen. Det var agent J\u00f8rgensen, der ligefrem var kendt som \u201cham der tog toget ind til byen hver dag\u201d.<\/p>\n

Landsbyens g\u00e5rde.<\/p>\n

Den st\u00f8rste af g\u00e5rdene var Gr\u00f8ndal, som l\u00e5 ved Kajer\u00f8dgade. Den ejedes i mange \u00e5r -indtil nedrivningen i 1953 – af P.Sv.Larsen. Gr\u00f8ndal var en 4-l\u00e6nget hvidkalket g\u00e5rd, der ud over det store stuehus havde en nordlig l\u00e6nge med vaskehus, rullestue, karlekammer samt k\u00e6lder, en sydlig l\u00e6nge med heste-, grise- og kostald, og s\u00e5 en vestlig l\u00e6nge med h\u00f8nsehus.<\/p>\n

Det er sandsynligvis i Gr\u00f8ndals have, at den tidligere omtalte stendysse har ligget. Her l\u00e5 nemlig en kreds af store sten, og ingen vidste, hvorfra de stammede. P\u00e5 g\u00e5rdspladsen l\u00e5 en k\u00e6mpestor flad sten, som kan have v\u00e6ret overliggeren. Randstenene blev ved g\u00e5rdens nedrivning malet hvide og flyttet ud langs Kajer\u00f8dgade, hvor de stadig ligger. Den store sten m\u00e5tte spr\u00e6nges bort, da der skulle bygges etageejendomme efter g\u00e5rdens nedrivning. Vest for Gr\u00f8ndal over mod gadek\u00e6ret l\u00e5 Mincheg\u00e5rden. Den havde f\u00e5et sit navn i 1830’erne efter en dame. der hed Cathrine Minche, som var i sl\u00e6gt med g\u00e5rdens dav\u00e6rende ejer. Denne sl\u00e6gt havde g\u00e5rden, lige indtil den blev revet ned i 1930’erne. Den sidste ejer, Andreas Jensen, der var ungkarl og ingen arvinger havde, testamenterede g\u00e5rden med alle dens jorder til et fond, som skulle give mulighed for indrettelse af boliger til \u00e6ldre Kajer\u00f8dborgere.<\/p>\n

Det var Andreas Jensens tanke, at g\u00e5rdens bygninger skulle indrettes til s\u00e5danne boliger. Det viste sig dog hurtigt, at disse bygninger ikke var velegnede til form\u00e5let, hvorfor man i 1930’erne besluttede at rive g\u00e5rden ned.<\/p>\n

Wennemoes\u2019 maleri af Trenk\u00e6ret fra 1930’erne<\/p>\n

I stedet byggedes \u00e6ldreboligerne, \u201cAndreas Jensens Minde\u201d. Foruden til \u201cAndreas Jensens Minde\u201d har dette fond i tidens l\u00f8b skabt midler til flere \u00e6ldrebolig-omr\u00e5der i Kajer\u00f8d. P\u00e5 Mincheg\u00e5rdens jord nord for Kongevejen ligger et udstrakt byggeri, og ved Soldraget ned mod Sj\u00e6ls\u00f8, har vi Andreas Jensens V\u00e6nge.<\/p>\n

Vest for Mincheg\u00e5rden l\u00e5 gadek\u00e6ret midt i byen med gr\u00e6s og bevoksning omkring. Her blev kreaturer og heste vandet. Dette gadek\u00e6r havde navnet \u201cTrenk\u00e6ret\u201d. Og det fort\u00e6lles, at det fik sit navn, fordi b\u00f8nderkonerne engang for mange \u00e5r siden havde problemer med at f\u00e5 k\u00e6rnet sm\u00f8r. De gik til en klog kone og fik at vide, at de ved n\u00e6ste fuldm\u00e5ne skulle g\u00e5 ned til gadek\u00e6ret. Her s\u00e5 konerne 3 (trende) sm\u00e5 troldkvinder, der stod ude i k\u00e6ret og k\u00e6rnede. Den ene af b\u00f8nderkonerne udbr\u00f8d: \u201cS\u00e5 skulle da ogs\u00e5…\u201d og i samme \u00f8jeblik forsvandt synet.<\/p>\n

Men fra da af havde konerne ikke besv\u00e6r med at f\u00e5 k\u00e6rnet sm\u00f8r. Og gadek\u00e6ret blev siden oplevelsen kaldt Trenk\u00e6ret (af trende). Den vej, der senere kom til at l\u00f8be herfra og op forbi L\u00f8bjergg\u00e5rd, kom til at hedde Trenk\u00e6rvang. L\u00f8bjergg\u00e5rd l\u00e5 p\u00e5 vestsiden af Trenk\u00e6ret og var en gammel 4-l\u00e6nget g\u00e5rd, som havde v\u00e6ret i samme sl\u00e6gts eje i mere end 200 \u00e5r. Om dette sted har de gamle Kajer\u00f8dboere fortalt mange sagn. Et af disse fort\u00e6ller om kong Valdemar Atterdag, at han i bedste Sleipnerstil red gennem luften fra Dronningg\u00e5rd i Holte gennem en g\u00e5rd i Kajer\u00f8d til Gurre. Gamle folk p\u00e5 egnen mente endda at have h\u00f8rt hundeglam og enkelte havde set hesten ved L\u00f8bjergg\u00e5rd. M\u00e6rkeligt nok kunne den port, han red igennem, aldrig holdes lukket. Selvom den var lukket om aftenen, kunne man v\u00e6re sikker p\u00e5, at den stod \u00e5ben om morgenen.<\/p>\n

Lokale folk fortalte oven i k\u00f8bet, at porten oprindelig vendte mod \u00f8st; men siden vendte man den mod syd for at undg\u00e5 ridtet. Et andet sagn fort\u00e6ller, at der for mange \u00e5r siden f\u00e6rdedes en hovedl\u00f8s mand til hest i n\u00e6rheden af \u201cSkadehullet\u201d i Kajer\u00f8d. hesten var hvid, og s\u00e5vel denne som rytteren jog skr\u00e6k i tilf\u00e6ldigt forbipasserende. Sk\u00f8nt sidste sagn er ufuldst\u00e6ndigt overleveret, er der n\u00e6ppe nogen tvivl om, at ogs\u00e5 dette sagn g\u00e6lder kong Volmer-ridtet. Af anden sammenh\u00e6ng fremg\u00e5r det nemlig, at kong Volmer red p\u00e5 en hvid hest og undertiden holdt sit hoved under venstre arm. Navnet L\u00f8bjergg\u00e5rd kommer af, at g\u00e5rden l\u00e5 ved foden af bakken, L\u00f8bjerg, som var det h\u00f8jeste punkt p\u00e5 marken syd for Kajer\u00f8d bakke. De gamle fortalte, at L\u00f8bjerg og H\u00f8bjerg var beboet af to gamle troldgubber med deres familier. \u201cDe bes\u00f8gte hverandre juleaften, og L\u00f8bjerggubbens vej gik over toften til den nuv\u00e6rende g\u00e5rdejer Petersens g\u00e5rd i Kajer\u00f8d gennem en sm\u00f8ge mellem to husmandshuse ved g\u00e5rden (Kajasvej). I denne sm\u00f8ge stod en l\u00e6nkehund; og en juleaften, som den ene af husmandskonerne stod og r\u00f8rte i julegr\u00f8den, blev klinken lettet p\u00e5 d\u00f8ren, en lille mand med r\u00f8d nathue tr\u00e5dte ind, lettede p\u00e5 hue og sagde: \u201cAften. Luk din l\u00e5ge let, bind din hund t\u00e6t, s\u00e5 skal det g\u00e5 dig vel i verden\u201d. Konen gjorde, som trolden sagde, og fra den dag kom der velstand i huset\u201d.<\/p>\n

Fra 1929 til 1964 ejedes L\u00f8bjergg\u00e5rd af Lily og Carl Petersen. Carl Petersen tilh\u00f8rte en gammel sl\u00e6gt p\u00e5 g\u00e5rden og havde familieforbindelser til flere andre Kajer\u00f8dg\u00e5rde. Mens Carl Petersens bedstefar, Hans Petersen, havde L\u00f8bjergg\u00e5rd, sad dennes to br\u00f8dre p\u00e5 g\u00e5rdene, Gr\u00f8ndal og Pileg\u00e5rden. Og en s\u00f8ster var gift med ejeren af Kajer\u00f8dg\u00e5rd.<\/p>\n

Midt i L\u00f8bjergg\u00e5rd l\u00e5 i mange \u00e5r Kajer\u00f8d vandv\u00e6rk, der skaffede vandforsyning til landsbyen. Det skete f\u00f8rst med vindmotor og siden med motorpumpe.<\/p>\n

Blandt egnens vagabonder var det kendt, at der altid var husly og mad til dem hos Lily Petersen. Ofte kunne der bo 4-5 ad gangen. Og det fort\u00e6lles, at nogle af dem endda havde adresse p\u00e5 L\u00f8bjergg\u00e5rd.<\/p>\n

Da Carl Petersen i 1929 overtog g\u00e5rden efter sin far, var den p\u00e5 60 tdr. land. Og han drev den i mange \u00e5r som almindeligt landbrug med k\u00f8er og ikke mindst hesteavl. Men jorden blev efterh\u00e5nden solgt fra. F\u00f8rst et stykke til Ringsted Cementst\u00f8beri ud til Kongevejen, senere 10 tdr. Land til Kajer\u00f8d Grundejerforening, ca. 10 tdr. til en murermester, og en del tdr. land blev solgt fra og drevet som plantage.<\/p>\n

I 1964 var al jorden solgt, og bygningerne blev revet ned.<\/p>\n

Syd for L\u00f8bjergg\u00e5rd l\u00e5 Kajer\u00f8dg\u00e5rd, som i en \u00e5rr\u00e6kke omkring \u00e5rhundredeskiftet ejedes af Hansine og August la Cour Brandt. Efter disse blev g\u00e5rden overtaget af s\u00f8nnen Poul, som var den sidste som drev g\u00e5rden som landbrug. Det var en 4-l\u00e6nget g\u00e5rd med en nyere r\u00f8dstenshovedbygning.<\/p>\n

Denne hovedbygning er det eneste, der er tilbage af bygningerne. Og i l\u00f8bet af 1900-tallet er jorden blevet udstykket. En meget stor del blev til Grundejerforeningen Kajer\u00f8dg\u00e5rd. L\u00e6ngst bibeholdtes den sydlige del, som blev til Brandts v\u00e6nge, Lerbakken og et omr\u00e5de af Carinaparken. Her var der frugtplantage, og tr\u00e6er fra denne st\u00e5r stadig tilbage. I tilknytning til Kajer\u00f8dg\u00e5rd og umiddelbart op ad denne ligger Axelhus. Som tidligere n\u00e6vnt blev jordene fra Axelhus overf\u00f8rt til udflytterg\u00e5rden, Lindeh\u00f8jg\u00e5rd. De tilbageblevne to g\u00e5rdl\u00e6nger med omliggende have blev i 1883 k\u00f8bt af landskabsmaler J.U.Bredsdorff og senere af datteren Majsa. Disse to kunstnere har givet mange billedskildringer af den gamle landsbys milj\u00f8er.<\/p>\n

Axelhus fik sit navn efter Axel Klein, som ejede huset f\u00f8r Bredsdorff.<\/p>\n

Avlsl\u00e6ngen til Axelhus er fra omkring 1800-tallet og dermed Kajer\u00f8ds \u00e6ldst bevarede bygning. Og begge l\u00e6nger eksisterer i dag. Det g\u00f8r derimod ikke den gamle have i dens fulde st\u00f8rrelse. Da Kajer\u00f8dvej blev anlagt i 1930’erne, skar den nemlig midt ned gennem haven, ligesom gadek\u00e6ret m\u00e5tte vige for denne vejf\u00f8ring. Om Axelhus\u2019 gamle have har en nabo fortalt: \u201cJeg husker det fuldst\u00e6ndige eldorado af erantis over hele haven. Det var vidunderligt med denne sm\u00f8rgule have. Men jeg husker endnu som noget forf\u00e6rdeligt, da grunden blev delt af Kajer\u00f8dvej, de der m\u00e6ngder af gule erantis, som l\u00e5 og fl\u00f8d mellem brokker, og som blev cementeret ned\u201d. \u00d8st for Axelhus findes Rendeb\u00e6kg\u00e5rd, som blev opf\u00f8rt i 1802. Engang l\u00e5 p\u00e5 dette sted landsbyens st\u00f8rste g\u00e5rd, som havde matr.nr. 1. Denne blev omkring 1800 nedrevet og flyttet ud nord\u00f8st for Kongevejen n\u00e6r Langedam, hvor dens hovedlod l\u00e5.<\/p>\n

Tomten og det lille jordstykke, der var tilbage, blev overtaget af Kajer\u00f8dg\u00e5rd, der her opf\u00f8rte en ny g\u00e5rd, som fik matr.nr. 11a. Omkring 1900 hed ejeren af denne g\u00e5rd Godtfredsen, og g\u00e5rden blev derfor kaldt \u201cGodtfredsens g\u00e5rd\u201d. Senere fik den navnet \u201cDen r\u00f8de G\u00e5rd\u201d, og i dag hedder den \u201cRendeb\u00e6kg\u00e5rd\u201d og er hvidmalet. Derudover har Kajer\u00f8d fra \u00e5rhundreskiftet haft en k\u00f8bmandsbutik og et f\u00e6llesmejeri. K\u00f8bmandsbutikken er nu dyrl\u00e6gepraksis, og mejeriet blev nedlagt i 1970’erne.<\/p>\n

Udbygningen af Kajer\u00f8d.<\/p>\n

N\u00e5r Kajer\u00f8d helt til midten af 1900-tallet havde bibehodlt sit landsbypr\u00e6g, h\u00e6nger det sammen med dens specielle historie. Mange byer vokser fra kernen og udefter, som det er sket med Birker\u00f8d. Birker\u00f8dborgerne havde allerede omkring \u00e5r 1800 k\u00f8bt de jorder fra Kajer\u00f8d, som l\u00e5 t\u00e6t op til Birker\u00f8d, og de blev tidligt udstykket til bebyggelse. Udstykningen af Kajer\u00f8d er alts\u00e5 sket fra Birker\u00f8dsiden som en v\u00e6kst p\u00e5 Birker\u00f8d. Af kortene kan det ses, at den videre v\u00e6kst er sket ud fra den n\u00e6vnte bebyggelse langs Birker\u00f8d og ind imod Kajer\u00f8ds landsbykerne. Og f\u00f8rst i 1960 er denne helt omsluttet af villabebyggelse. I mods\u00e6tning til mange andre byer er Kajer\u00f8d alts\u00e5 vokset udefra og indefter. Flere af bykernens g\u00e5rde har v\u00e6ret sl\u00e6gtsg\u00e5rde, og nogle af udflytterg\u00e5rdene har v\u00e6ret knyttet til de samme sl\u00e6gter. Familienetv\u00e6rket og de f\u00e6lles r\u00f8dder har s\u00e5ledes givet en samh\u00f8righedsf\u00f8lelse og et f\u00e6llesskab i byen, som har v\u00e6ret medvirkende til, at den s\u00e5 l\u00e6nge har eksisteret som en selvst\u00e6ndig enhed.<\/p>\n

Bevaring.<\/p>\n

Som denne artikel viser, havde landsbyen, Kajer\u00f8d, f\u00e5et sin identitet gennem en lang og organisk udvikling. F\u00f8rst de sidste 30 \u00e5r er udviklingen g\u00e5et s\u00e5 hurtigt, at forbindelsen tilbage i tiden n\u00e6sten er sluppet og vanskelig at finde. Dog er der stadig synlige spor af fortiden, men de bliver hurtigt f\u00e6rre. Tilbage findes: Tre af landsbykernens g\u00e5rde – i mere eller mindre ombygget form – Kajer\u00f8dg\u00e5rd, Axelhus og Rendeb\u00e6kg\u00e5rd; udflytterg\u00e5rdene, Stenh\u00f8jg\u00e5rd, Tornevangsg\u00e5rd og Lindeh\u00f8jg\u00e5rd, hvis avlsbygninger desv\u00e6rre br\u00e6ndte i 1987, samt 5 af de gamle huse mellem g\u00e5rdene. Landsbyskellet som i sin tid markerede gr\u00e6nsen mellem Kajer\u00f8d og Birker\u00f8d, ses som en vold – hvorp\u00e5 en sti l\u00f8ber – fra Rolighedsvej tv\u00e6rs over Jakob Knudsens Vej, Kajer\u00f8dvej, Henrik Thomsens Vej og ud til Skr\u00e6nten lige ved Peder Mathiasens Vej. Ser vi p\u00e5 vejnavnene i dag, er der mange minder fra landsbytiden. Nogle er knyttet til gamle sted- og g\u00e5rdnavne andre til lokale personer. Vejnavnene Fuglesangsvej, Byagervej, Manenvej, Trenk\u00e6rvang, Baunevang, Solbjerget, kan genfindes i de gamle stednavne fra Kajer\u00f8d. Og navnene: Gr\u00f8ndalsvej, Lindeh\u00f8jvej, L\u00f8bjerg, Stenh\u00f8jg\u00e5rdsvej, Kajer\u00f8dg\u00e5rdsvej, viser tilbage til de g\u00e5rde, over hvis jorder vejene blev lagt. Mens gamle g\u00e5rdm\u00e6nd huskes i vejnavnene: Brandts V\u00e6nge, Ludvig Jensens Vej og Andres Jensens V\u00e6nge.<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n\n\n\n
\"\"<\/td>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

(Uddrag af artikel fra Frederiksborg Amts Historiske Samfund: \u201cLandboliv – Nordsj\u00e6lland gennem 2000 \u00e5r.\u201d 1988 – Sammenklippet af Hanne Mikkelsen.) Kajer\u00f8d – Hvad er det Af Hanne Mikkelsen og Tormod Hessel Indledning. Kajer\u00f8d fremtr\u00e6der i dag som en del af Birker\u00f8d. Mange undrer sig over, at Birker\u00f8ds nordvestlige del hedder Kajer\u00f8d. Ja, mange er vel […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-178","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kajeroedgaard.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/178","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kajeroedgaard.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/kajeroedgaard.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kajeroedgaard.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kajeroedgaard.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=178"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/kajeroedgaard.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/178\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":939,"href":"https:\/\/kajeroedgaard.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/178\/revisions\/939"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kajeroedgaard.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=178"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}